Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i hestebønner

https://sp.landbrugsinfo.dk/SiteCollectionImages/projektsitet_Promilleafgiftsfonden.jpg

Chokoladeplet, rust og bedebladlus er de vigtigste skadevoldere i hestebønner.

Hestebønner kan angribes af chokoladeplet, hestebønnebladplet, rust og vikkeskimmel. De senere år har vikkeskimmel, rust og chokoladeplet været mest udbredte. Ingen af løsningerne har særlig god effekt mod vikkeskimmel. Chokoladeplet og hestebønnebladplet kan optræde med kraftige angreb i år med fugtige forhold omkring blomstring. Rust optræder ofte relativt sent.

Bedebladlus kan ved kraftige angreb også være meget tabsvoldende. Der kan også være behov for at bekæmpe bladrandbiller i fremspiringsfasen.

Se billeder af skadegørere nedenfor.

Bekæmpelse af svampesygdomme

Se løsningsforslag til svampebekæmpelse i hestebønner i tabel 1.

Midlerne Signum WG, Amistar og Orius kan anvendes, og alle har en såkaldt ”mindre anvendelse” til svampebekæmpelse i hestebønner. Amistar er dog netop blevet revurderet, så kun Amistar med gammel etikette (før 22. februar 2018) må derfor pt. anvendes. Der er søgt om en fornyet ”mindre anvendelse” af Amistar, men en afgørelse foreligger ikke pt.

Der er også søgt en mindre anvendelse til brug af Folicur Xpert i hestebønner, men nogen afgørelse foreligger ikke pt.

Signum WG og Amistar har kun moderat effekt mod de angivne svampesygdomme i tabel 1, hvorfor helt lave doser ikke anbefales. Bekæmpelse af chokoladeplet og hestebønnebladplet kan være aktuel omkring blomstring i meget fugtige år. Anvend omkring 0,5 kg/ha Signum WG eller 0,5 l/ha Amistar, da effekten kun er moderat. Der kan evt. også anvendes to behandlinger med 0,3-0,4 l/kg med 10 -14 dages mellemrum omkring blomstring.

Orius har klaret sig bedst i forsøgene. 0,6 l Orius kan anvendes ved en enkelt behandling eller med 0,4-0,5 l ved to behandlinger. I landsforsøgene i 2018 afprøves blandingen Orius + Amistar.

Det er ved ”mindre anvendelse” en betingelse for anvendelsen, at man har læst vejledningen. Denne kan f.eks. læses i Middeldatabasen.

Danske forsøg med svampebekæmpelse

Der er i 2015-17 udført i alt 14 landsforsøg med bekæmpelse af svampesygdomme i hestebønner med Signum hhv. Orius under blomstring. Effekten af ren Amistar og Amistar + Orius indgår først i landsforsøgene fra i år. I svenske og tyske forsøg har Amistar ikke klaret sig bedre end de andre midler.

I landsforsøgene har optrådt angreb af chokoladeplet og rust. Ca. 60 procent af forsøgene har været rentable, og i gennemsnit er der opnået en fortjeneste på ca. 200 kr. pr. ha (1 behandling) hhv. ca. 350 kr pr. ha (2 behandlinger) ved en hestebønnepris på 120 kr. pr. hkg. Det højeste nettomerudbytte har været ca. 1.600 kr. pr. ha.

Ved en bedre timing forventes rentabiliteten at have været højere ved en enkelt sprøjtning. I forsøgene med en enkelt behandling er sprøjtet i stadium 61 (begyndende blomstring), som har været omkring 14. juni (7.-25. juni). Ved 2 sprøjtninger er behandlingen gentaget omkring 29. juni (21. juni til 16. juli). Især den sidste behandling ca. 2 uger efter begyndende blomstring har bidraget til merudbyttet, så bekæmpelse skal nok ikke iværksættes for tidligt. Angreb anbefales dog bekæmpet ved begyndende angreb.

Der har ikke været sikre forskelle på merudbyttet ved brug af Orius og Signum, men Orius har resulteret i det højeste nettomerudbytte.

Bekæmpelse af skadedyr

Se løsningsforslag til skadedyrsbekæmpelse i hestebønner i tabel 2.

Kun Pirimor, Karate 2,5 WG og Mavrik 2 F/Mavrik Vita er godkendt til skadedyrsbekæmpelse i hestebønner. Mavrik 2F er afmeldt og evt. restlager må lovligt anvendes indtil 20-08-2018, hvorefter der er opbevarings- og anvendelsesforbud.

Pirimor må maks. anvendes 1 gang pr. vækstsæson, Mavrik må maks. anvendes 2 gange pr. vækstsæson, og Karate 2,5 WG må maks. anvendes 3 gange pr. vækstsæson.

Bladrandbiller bekæmpes kun i de tidligste vækststadier (under ca. 10 cm) ved i gennemsnit 1 gnav pr. plante. 0,1 l Mavrik eller 0,1 kg/ha Karate 2,5 WG kan anvendes mod bladrandbiller.

Bekæmpelsestærsklen for bedebladlus er 10-15 pct. planter med bladlus og begyndende kolonidannelse frem til fuld bælglængde. Ved behov for bladlusbekæmpelse anvendes 0,15-0,2 kg pr. ha Pirimor, 0,15-0,2 l pr. ha Mavrik 2 F/Mavrik Vita eller 0,2-0,25 kg pr. ha Karate 2,5 WG. Pirimor giver den bedste synlige effekt og foretrækkes, især ved kraftige angreb. Bemærk, at Pirimor kun må bruges 1 gang pr. vækstsæson.

Karate WG må over blomstrende planter kun anvendes uden for biernes flyvetid, dvs. efter ca. kl. 21 og før kl. 03.

Bønnefrøbiller

Bønnefrøbillen er et nyt skadedyr, som breder sig i Danmark. Angrebene har hidtil i de fleste tilfælde været mindre udbredte og svage. Forsøg og erfaringer fra udlandet viser, at det er svært at ramme det rigtige sprøjtetidspunkt og få god effekt. Generel bekæmpelse anbefales derfor ikke. Bekæmpelse med Karate kan evt. være aktuel i hestebønner til fremavl eller ved brug af egen udsæd, da billerne ved kraftige angreb kan skade spireevnen. I svenske forsøg er den bedste effekt opnået ved sprøjtning omkring blomstring. Det bedste tidspunkt i UK angives til at være, når der er udviklet 5-6 blomsterklaser, og der ikke er meget tegn på bælgudvikling. Yderligere behandling efter 7-10 dage angives også at kunne være nødvendig i visse år. Ingen af skadedyrsmidlerne har bønnefrøbiller på etiketten, og bekæmpelse må kun udføres ved angreb af andre skadedyr f.eks. bladlus. Se nærmere i Etablering af hestebønner og i Bønnefrøbiller på lagre med hestebønnefrø.

Angreb af virussygdomme

I 2016 optrådte der for første gang angreb af virussygdommen pea necrotic yellow dwarf virus i flere hestebønnemarker i Danmark, mens der ikke blev modtaget meldinger om angreb i 2017. Viruset overføres af bedebladlus og ærtebladlus. Angreb optræder pletvis ligesom havrerødsot i korn. De angrebne planter er lavere og gule. Ved tidlige angreb kan skudspidsen visne, og der dannes ikke bælge og frø. Hvis viruset bliver mere hyppigt i Danmark, kan det være nødvendigt at nedsætte den vejledende tærskel for bladlusangreb. Se foto af angreb nedenfor og se yderligere i Ny virussygdom fundet i hestebønner.

Sprøjteteknik

Ved bekæmpelse af svampesygdomme og bedebladlus omkring blomstring anbefales en relativ høj vandmængde. Anvend omkring 150-200 l vand, hvor 200 l anvendes ved sprøjtning på tørre blade. Anvend f.eks. en 03 lavdriftdyse/refleksdyse/kompakt luftinjektionsdyse, 2,5 atm. og 6,6 km/t, som giver 200 l vand eller en 03 lavdriftdyse/refleksdyse/kompakt luftinjektionsdyse med 2,0 atm. og 8 km/t, som giver 150 l vand.


Billede 1. Begyndende angreb af chokoladeplet.


Billede 2. Nærbillede af begyndende angreb af chokoladeplet.
Billede 3. Angreb af hestebønnebladplet. Bemærk de sorte prikker (pyknider) i pletterne.
Foto: Cecilia Lerenius, Jordbruksverket, Skara, Sverige.


Billede 4. Hestebønnerust kommer ofte relativ sent.


Billede 5. Hestebønnerust.


Billede 6. Vikkeskimmel på bladoverside. Svampemidlerne har ikke særlig god effekt mod vikkeskimmel.


Billede 7. Vikkeskimmel på bladunderside på samme blad som på foto 6. På undersiden ses en
pelsagtig belægning af sporer.


Billede 8. ”Billet-gnav” efter bladrandbiller. Det er larverne, som forårsager skaden ved at gnave af
N-fikserende rodknolde.


Billede 9. Bedebladlus. Angreb kan være meget tabsvoldende.


Billede 10. Ærtebladlus kan også angribe hestebønner.


Billede 11. Virussygdommen pea necrotic yellow dwarf virus i hestebønner. Viruset overføres af
bladlus. Foto: Morten Steg, LandboSyd.


Billede 12. Bønnefrøbillen er et nyt skadedyr i Danmark. Bekæmpelse er ikke aktuel, fordi
angrebene oftest er svage.


Billede 13. Gnav efter bønnefrøbiller. Ved kraftigere angreb kan spireevnen nedsættes.

Kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed, hvis du vil vide mere om dette emne.