Fordele og ulemper ved tidlig såning af vinterhvede

https://sp.landbrugsinfo.dk/SiteCollectionImages/projektsitet_Promilleafgiftsfonden.jpg

Overvej, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret 2018, og vær opmærksom på fordele og ulemper.

Skal vinterhveden sås tidligt, det vil sige senest 7. september for at tælle som alternativ til pligtige efterafgrøder? Læs om fordele og ulemper ved dette i denne PlanteNyt. Hvis du vil så tidligt, er det vigtigt, at dyrkningen indrettes efter det.

Indhold:

Resume: Fakta og forventninger til tidlig såning af vinterhvede

Vær opmærksom på følgende før du vælger såtidspunkt for vinterhvede:

  • Tidlig såning kan tilrådes, hvor der ikke er problemer med græsukrudt og specielt efter gode forfrugter
  • Tidlig såning må frarådes, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt
  • Det forventes, at middeludbyttet i gennemsnit af flere år stiger med fremrykning af såtiden frem til 1/9, men variationen i udbytte kan blive større mellem årene.
  • Sørg for at så de marker først, der har de bedste forfrugter f.eks. vinterraps og havre
  • Vælg vinterhvedesorter som egner sig til tidlig såning
  • Tilpas udsædsmængden efter såtidspunktet
  • Vær speciel opmærksom på at forebygge manganmangel i tidlig såede marker
  • Risikoen for goldfodsyge øges. Latitudebejdset såsæd anbefales ved tidlig såning på lettere jord med forfrugt korn, og bejdsning bør under disse betingelser også overvejes på lerjord
  • Havrerødsot vil optræde hyppigere, og risikoen er størst i milde områder og kystområderne. Vær meget opmærksom på behovet for at bekæmpe bladlus om efteråret og sørg for god timing af eventuel sprøjtning
  • Tilpas planteværnsstrategien til tidlig såning

Hvor tidligt kan sås:

  • Gode resultater i praksis og forsøg med såning fra 1. september. Der er gode resultater af såning fra 20. august i forsøg, men kun få praktiske erfaringer. Størst sikkerhed opnås for såning fra 1. september og frem

Overholdelse af regler og optimering af kvælstofkvote og økonomi

  • 4 ha vinterhvede sået senest 7. september og indberettet senest 10. september erstatter 1 ha efterafgrøde
  • Så efterafgrøder i alle marker, hvor der skal være vårsæd næste år. Så så meget vinterhvede som muligt senest 7. september, hvis dyrkningsbetingelserne er til det, og du er opmærksom på behovet for at bekæmpe bladlus
  • For de fleste landmænd vil de økonomiske konsekvenser ved at vælge tidligt sået vinterhvede i stedet for etablering af efterafgrøder og efterfølgende vårbyg være neutrale eller positive
  • Vær opmærksom på, om efterafgrøder i efteråret 2018 skal indgå i opfyldelsen af miljøfokusarealer Vær opmærksom på kravet om minimum 2 eller 3 afgrøder for at få fuld arealstøtte
  • Hvis der er ligeså god økonomi i vårsæd som vintersæd på arealet – så vælg en vis andel vårsæd. 

 

Hvordan skal reglerne om tidlig såning af vinterhvede bruges i praksis

Generelt er økonomien ved tidlig såning på linje med eller bedre end såning ved ”middel” såtid.

Til top 

Hvis målet er at dyrke mest mulig vintersæd, fordi det giver bedst økonomi, så lyder rådet: Så så meget vinterhvede som muligt senest 7. september på de arealer som egner sig til vinterhvede, og som er egnede til tidlig såning. Sørg for at så marker med de bedste forfrugter f.eks. vinterraps og havre først. Efterafgrøder sås i alle marker, hvor der skal være vårsæd næste år.

De ”grønne krav”, om antal afgrøder, procentvis fordeling af afgrøder og miljøfokusarealer skal også indarbejdes i markplanen for at opnå fuld arealstøtte. I mange tilfælde vil det derfor ikke være muligt at komme op på 100 procent vintersæd selvom reglen om tidlig såning af vinterhvede anvendes.

Det forventes, at der vil være en større variation i udbytterne mellem de enkelte år ved tidlig såning, sammenlignet med såning til normal tid (7.- 25. september). Det anbefales ikke at så vinterhvede før tidligst 20. august. Ved såning før 1. september skal man være opmærksom på, at man løber en risiko for udvintring mv., men der er ikke mange erfaringer fra praksis. I ni forsøg gennemført i årerne 2011 - 2016 er der opnået gode resultater ved såning fra den 20. august til den første uge af september i forhold til såning sidst i september. Merudbytterne i forsøgene lå fra -4,8 hkg pr. ha til 12,9 hkg pr ha, det var kun i et forsøg der blev konstateret et tab ved den tidlige såning.

Herunder er beskrevet hvilke forhold der bør tages i betragtning forud for valg af såtidspunkt i vinterhvede.

Er der bedst økonomi i vårbyg eller vinterhvede?

På svinebrug med opfodring af eget korn vil de økonomiske konsekvenser af at vælge tidligt sået vinterhvede i stedet for etablering af efterafgrøder og efterfølgende vårbyg være positive. Det skyldes, at der ved gennemsnitsudbytter i de to afgrøder er et betydeligt højere udbytte af foderenheder og noget højere dækningsbidrag i vinterhvede. Forudsætningen for at opnå en gevinst på længere sigt er, at det er muligt at holde bestanden af græsukrudt på et lavt niveau. For bedrifter, der sælger korn, har vårbyg større konkurrenceevne specielt, hvis der kan opnås en merpris for maltbyg.

Til top     

Økonomien afhænger dog af alternativafgrøden og udbytterne i disse.

Antag der skal etableres 10 ha med efterafgrøder:

På arealer, som alle er velegnede til dyrkning af vinterhvede, er vårsæd – typisk vårbyg – primært i sædskiftet for at give plads til efterafgrøder. Da kan ét af to nedenstående scenarier vælges for at opfylde kravene om efterafgrøder:

Eksempelberegninger viser, at udbyttet i vårbyg efter efterafgrøder ikke må være lavere end ca. 10 hkg under udbyttet i vinterhvede for at give samme DBII som vinterhveden, forudsat afgrøderne afregnes til ca. samme pris.

Sortsvalg og udsædsmængde

Tidlig såning af vinterhvede medfører, at afgrøden har et langt efterår til buskning og udvikling samt rodvækst. I år med tilfredsstillende overvintring giver det klare fordele, i form af en robust og tørkeresistent afgrøde som kan udnytte vinterfugten og solindstrålingen optimalt. Resultatet er vist i flere års Landsforsøg som højere udbytter, når såtiden fremrykkes helt hen mod den 20. august. Selvom middeludbyttet over år stiger med fremrykning af såtiden, så må det forventes at risikoen for tab i det enkelte år også stiger. Dette skyldes bl.a. en øget risiko for lejesæd og udvintring ved den tidlige såning. Temperaturen i efteråret kan have en meget stor effekt på hvordan afgrøden udvikler sig inden vinteren sætter ind. En kraftig og meget fremskreden afgrøde øger risikoen for udvintring og for udvikling af svage strå og lejesæd. Risikoen for tab kan mindskes ved et fornuftigt sortsvalg og ved at sænke udsædsmængden betydeligt.

Til top     

Sortsvalg

Sorter, som er egnede til tidlig såning, udvikler sig relativt langsomt i efteråret og væksttypen er krybende, dvs. skud og blade holder sig langs jorden. Sorter der har en hurtig udvikling, og strækker sig opad er udsatte for kuldeskader i løbet af vinteren, når de bliver sået tidligt.

Sorter egnet til tidlig såning er kendetegnet ved:

Ikke alle disse egenskaber findes i en og samme sort, og nogle af dem kan have negativ indflydelse på udbyttet. En sen og langsom vækststart i et tidligt forår er ingen udbyttemæssig fordel. Baseret på sortsforsøg, registreringer fra supplerende sortsforsøg med tidlig såning og andre erfaringer, kan sorterne grupperes som følger:

Velegnede til tidlig såning: Creator og Viborg.

Egnede til tidlig såning: Benchmark, Elixer, Graham, Hereford, Informer, Kalmar, Ohio, Sheriff og Torp.

Mindre egnet til tidlig såning: Pistoria

Ikke egnede til tidlig såning: KWS Lili og KWS Nils.

Ved tidlig såning kan lejesæd blive et større problem i alle sorterne, vær særlig opmærksom ved tidlig såning af Elixer, der er blandt de mindst stråstive sorter.

Til top     

Udsædsmængde

Det anbefalede plantetal i vinterhvede afhænger af sådatoen og ligger på omkring 200 planter pr. m2 ved såning den 1. september stigende til knap 400 planter pr. m2 ved såning den 1. oktober. Ved tidlig såning er der en betydelig risiko for, at plantebestanden bliver for tæt, og planterne presser hinanden opad, hvilket øger risikoen for udvintring, sneskimmel og lejesæd i afgrøden det følgende år. En tidlig sået plantebestand af passende tæthed fremmer derimod buskningen og udviklingen af en krybende vækst, hvilket resulterer i stærke planter, som har optimale forudsætninger for at klare sig gennem vinteren. Det er derfor vigtigt at vælge den rette og lave udsædsmængde ved tidlig såning.

I figur 1 vises anbefalede udsædmængder i forhold til såtidspunktet. Udsædsmængderne gælder en gennemsnitlig dansk lokalitet. På kolde lokaliteter og i Nordjylland og Nordvestjylland hæves udsædsmængden, hvorimod udsædsmængden kan nedsættes på varmere lokaliteter og i det sydlige Danmark. Den forsøgsmæssige baggrund for anbefalingen af udsædsmængder ved såning før 1. september er begrænset. Med traditionel såteknik er det svært at opnå en jævn plantefordeling, hvis man sigter efter at etablere under 200 planter pr. m2. Derfor anbefales det i konventionelle sorter, at sigte efter etablering af minimum 200 planter pr. m2 ved tidlig såning. De anbefalede udsædsmængder gælder i et godt såbed og under forhold med tilstrækkelig fugt til, at kernerne spirer umiddelbart efter såning.

Til top     


Figur 1. Anbefalede plantetal, samt udsædsmængder ved tusindkornsvægte på henholdsvis 45,
50 og 55 og en markspiring på 90 pct. ved såning fra slutningen af august til den 1. oktober.

Gradueret såmængde

Ved tidlig såning er det oplagt at graduere udsædsmængden efter forskelle i vækstmuligheder indenfor marken. Der kan være behov for at så mere på bakketoppe med dårlig fremspiring, og mindre i fugtige lavninger med kraftig plantevækst. Fra begyndelsen af september bliver det muligt at lave kort og tildelingsfiler til gradueret såning i programmet CropManager.

Lejesæd

Tidlig såning fremmer risikoen for lejesæd, derfor er det vigtigt, at plantetallet tilpasses såtidspunktet. Tyske erfaringer viser, at det ikke er rentabelt at foretage vækstregulering i efteråret. I foråret ved begyndende vækst tages der til stilling til behovet for vækstregulering, som afhænger af afgrødens tæthed.

Til top     

Ukrudtsbekæmpelse

Tidlig såning frarådes, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt. På sådanne arealer bør der foreligge en strategi for at nedbringe problemerne, hvilket bl.a. bør omfatte øget dyrkning af vårsæd og senere såning af vintersæd. En strategi er ikke mindst vigtig ved pløjefri dyrkning, hvor græsukrudtsfrøene får spiremulighed samme år, som de bliver kastet.

Ved tidlig såning sker der en større og hurtigere fremspiring af både græsukrudt og tokimbladet ukrudt. Som tommelfingerregel fordobles fremspiringen ved at fremrykke såtidspunktet med to uger. Med de midler der er til rådighed mod tokimbladet ukrudt, vil der normalt ikke være problemer med at bekæmpe dette. Der er også effektive midler til rådighed mod græsukrudt, når der ses bort fra væselhale. Men hvor bestanden af græsukrudt er for stor, vil selv en høj effekt være utilstrækkelig til at give et tilfredsstillende resultat. Eksempelvis kan der være 1000 agerrævehale planter pr. m2, og selv om der kan opnås en meget høj effekt på 98 procent, vil der altså stadig være 20 planter tilbage pr. m2, hvilket er mere end rigeligt til at holde bestanden ved lige og koste udbytte. Tilsvarende er der ofte problemer med at bekæmpe italiensk rajgræs tilstrækkeligt effektivt. Endelig er der hensynet til at undgå udvikling af herbicidresistens hos især agerrævehale og italiensk rajgræs, men også hos vindaks ses et stigende antal tilfælde af resistens. Udvikling af resistens vil blive fremmet både gennem de bedre betingelser for græsukrudt ved tidlig såning og den mere intensive bekæmpelse, som vil være nødvendig.

Til top      

Strategi

Ved tidlig såning vil der ofte kun være 8-10 dage til det optimale sprøjtetidspunkt, som er i afgrødestadie 10-11. Midler mod græsser og tokimbladet ukrudt, som har både jord og bladvirkning (bl.a. Boxer, Stomp, DFF) har lidt bedre effekt ved sprøjtning, når køresporene bliver tydelige end lige efter såning. En hurtig nedbrydning af især Boxer taler også for, at det er bedst at vente til hveden er spiret frem. En strategi med at sprøjte lige efter såning er normalt betinget af, at der er større sikkerhed for, at det kan lade sig gøre at færdes i marken. Ved den tidlige såning vil der normalt ikke være så stor risiko for, at man ikke vil kunne køre på arealet senere. I en varm periode, hvor der er øget risiko for afdrift og fordampning af prosulfocarb, er det en mulighed at anvende DFF og Boxer hver for sig, så DFF anvendes tidligt (efter såning og frem) og Boxer senere i stadie 11-12, når vejrforholdene for udbringning af prosulfocarb kan være bedre.

Ved tidlig såning er det selvfølgelig særlig vigtigt, at der bliver udført en efterårsbekæmpelse, da ukrudtet ellers vil være vanskeligt at bekæmpe om foråret.

Se mere om ukrudtsbekæmpelse:

Afdrift og fordampning af prosulfocarb

Der kan ske en afdrift og fordampning af prosulfocarb (aktivstoffet i Boxer, Fidox, Roxy m.fl.), som derefter kan transporteres over større afstande og føre til målbare restkoncentrationer i frugt og grønt, eksempelvis æbler. For at bevare muligheden for at anvende prosulfocarb i fremtiden, er det helt afgørende, at der gøres alt, hvad der er muligt for at nedbringe risikoen for afdrift, og at prosulfocarb fordamper efter udbringning.

Til top     

Derfor skal du især ved tidlig såning, så godt som overhovedet muligt, sørge for at følge disse forholdsregler:

Sprøjteteknik

Der skal anvendes kompakte luftinjektionsdyser eller luftinjektionsdyser, som giver en grov forstøvning og dermed mindst 75 procent afdriftsreduktion. Disse dyser giver meget få helt små dråber, som kan fordampe og bidrage til, at prosulfocarb bliver spredt til omgivelserne. Ved udbringning med Danfoil-sprøjte, skal der anvendes nedsat vandsøjletryk 5 mbar, 40 cm bomhøjde og en vandmængde på mindst 50 liter pr. ha. Ved udbringning med luftassisterede sprøjter, skal der ligesom på sprøjter uden luftassistance anvendes dyser, som giver mindst 75 procent afdriftsreduktion. Husk at grov forstøvning er velegnet til udbringning af jordmidler, da det giver sikkerhed for en ensartet fordeling.

Til top     

Sygdomme og skadedyr

Flere skadegørere fremmes af tidlig såning. De vigtigste er goldfodsyge og havrerødsot, som kan være meget tabsvoldende.

Goldfodsyge

Tidlig såning og et mildt efterår og forår fremmer goldfodsyge, da svampen vokser hurtigere ved højere temperaturer.

Mest goldfodsyge ses i 2. og 3. års hvede. Ved flere års hvededyrkning stabiliserer udbyttet sig, men på et lavere niveau end i 1. års hvede. Denne stabiliserende effekt kaldes ”decline-effekten”. I forsøg er fundet, at det varierer, hvornår decline-effekten indstiller sig. Det kan ske i intervallet 3. til 6. års hvede.

Har man vedvarende hvede men et enkelt år dyrker en anden kornart, ophører den stabiliserende effekt, og man ”starter forfra”.

2. og 3. års hvede skal derfor sås til sidst. På sandjord skal de senere års udbytteniveau på ejendommen afgøre, om der overhovedet skal dyrkes 2. og 3. års hvede. De største udbyttetab ved angreb af goldfodsyge ses på sandjord.

Bejdsning med Latitude kan være aktuel i 2. og 3. års hvede og i vinterhvede efter 2-3 års dyrkning af andet korn end vinterhvede. Der kan købes udsæd af flere sorter bejdset med Latitude. Ved bejdsning udsættes angrebet, men en effektiv bekæmpelse opnås desværre ikke.

Se nærmere om goldfodsyge i Skal der anvendes hvedeudsæd bejdset mod goldfodsyge?

Til top     


Billede 1. Plet i vinterhvede med angreb af goldfodsyge.

Havrerødsot

Tidlig såning fremmer angreb af havrerødsot. For hver uges udsættelse af såtiden ses op til en halvering af angrebene. Generelt ses de kraftigste angreb ved såning før cirka 10.-15. september. Årsagen er, at bladlusene om efteråret søger attraktive værtplanter. Derfor er de tidligst fremspirede marker mest udsatte. Derudover har bladlusene længere tid til at overføre viruset i tidligt såede marker, før kulde sætter en stopper for deres aktivitet.

Forekomsten af bladlus kan hvert efterår følges i planteavlskonsulenternes registreringsnet på www.landbrugsinfo.dk/regnet. Der bedømmes her angreb af bladlus i tidligt såede marker i de mest milde områder af landet.

Ved angreb af bladlus i efteråret i tidligt såede marker viser forsøg og erfaringer, at der kan opnås en tilfredsstillende bekæmpelse ved 1-2 velplacerede sprøjtninger med skadedyrsmidler. Der findes en klimamodel, der kan inddrages til hjælp til at fastlægge bekæmpelsestidspunktet, hvis der bliver bekæmpelsesbehov. Graddageberegneren findes på Landbrugsinfo.

Se nærmere om modellen og om havrerødsot i Forebyggelse af havrerødsot i vintersæd.

Til top     


Billede 2. Havrerødsot i vinterhvede. De røde bladspidser er karakteristiske i vinterhvede.

Sneskimmel

Sneskimmel er kun relativt sjældent et problem, men fremmes af tidlig såning, fordi kraftig plantevækst og snelag fremmer svampen. Sneskimmel optræder ofte i markkanten, hvor der på grund af læforhold ligger sne i en længere periode i vinteren.

Der er givet en mindre anvendelse til Folicur Xpert mod sneskimmel, men vær opmærksom på, at efterårsanvendelse tæller hårdt i triazolreglerne.

Randbehandling er i mange tilfælde tilstrækkelig, og herved kan triazolreglerne lettere overholdes ved svampesprøjtning i foråret.

Se nærmere i Mindre anvendelse til Folicur Xpert mod sneskimmel i vintersæd og frøgræs.

Til top     

Knækkefodsyge

Knækkefodsyge fremmes af tidlig såning. I de senere år har knækkefodsyge kun været et mindre problem i de fleste marker, men marker med kraftigere angreb forekommer også.

Angreb af knækkefodsyge er mest tabsgivende, hvis angreb resulterer i lejesæd. Minimering af faktorer der øger risikoen for lejesæd (udsædsmængde, N-strategi etc.) er derfor også relevant i relation til knækkefodsyge.

Med de nuværende godkendte midler er det ikke muligt at opnå en effektiv bekæmpelse af knækkefodsyge.

Se nærmere om bekæmpelse af knækkefodsyge i Knækkefodsyge i vintersæd.

Til top     

Bladsvampe

Septoria og rustsvampe fremmes af tidlig såning, mens meldug fremmes af sen såning. Vælg derfor gerne dyrkningsværdige sorter, som er mindre modtagelige for Septoria ved tidlig såning.

Forsøg med bekæmpelse af bladsvampe om efteråret har oftest ikke været rentable. Der er ikke midler på markedet, som er godkendt til bekæmpelse af bladsvampe om efteråret.

Overfladeafstrømning

Tidlig såning mindsker risikoen for overfladeafstrømning i efteråret, sammenlignet med senere såning. Jo længere tid jorden er plantedækket, jo mindre vil risikoen for overfladeafstrømning være. Tidpunktet for hvornår der opnås et veletableret og tæt plantedække fremrykkes ved tidlig såning, og plantedækket virker som en bremse på transporten af vand og jord i marken efter nedbør. På skrånende arealer har det effekt at så på tværs af faldretningen. Hvis såretning følger faldretning, kan der sås en eller flere striber på tværs af faldretningen. Riller på tværs og ekstra planter forsinker og bremser afstrømningen.

Til top     

Kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed, hvis du vil vide mere om dette emne.