Forebyggelse af kålbrok

https://sp.landbrugsinfo.dk/SiteCollectionImages/projektsitet_Promilleafgiftsfonden.jpg

Der ønskes 5 frie år mellem rapsdyrkning.

En lang række faktorer påvirker angrebet af kålbrok. Se figur 1. Ikke alle faktorer vil blive nærmere omtalt her.

Figur 1. Dyrkningsfaktorer, der fremmer kålbrok
Dyrkningsfaktor Betydning
Sædskifte med hyppig raps xxxxx
Sennep som hyppig efterafgrøde xxxx
Rapsspildplanter efter høst xxx
Korsblomstret ukrudt xx
Fugtige pletter i marken xx
Lave reaktionstal xx
Meget tidlig såning xx
Hyppig dyrkning af kålbrokresistente rapssorter xx til xxxxx
Olieræddike som efterafgrøde x til ?
Manglende rengøring af maskiner for jord Bringer smitten ind i marken

xxxxx =meget stor betydning

Overvej sædskiftet

Som det fremgår af figur 1, er hyppigheden af rapsdyrkning i sædskiftet den vigtigste enkeltfaktor for udbredelsen af kålbrok. Kålbrok kan overleve op til 18-20 år i jorden. For at holde angreb af kålbrok og andre sædskiftesygdomme bl.a kransskimmel på et lavt niveau anbefales der 5 frie år mellem rapsdyrkning, dvs. raps hvert 6. år. Data viser, at halvdelen af rapsmarkerne i Danmark har mindre end 5 frie år mellem rapsdyrkning.

Se også Monitering af udbredelse af kålbrok.

Spildplanter af raps efter høst

Det fremgår af figur 1, at også spildplanter efter rapshøst har stor betydning for opformering af kålbroksmitten, fordi der oftest er mange rapsspildplanter. Rapsen kan angribes og dermed opformere smitten fra ca. 3 uger efter fremspiring. Se billede 2. Det gælder derfor om at minimere antallet af spildplanter og fjerne dem hurtigt via overfladisk harvning eller brug af glyphosat.

Kålbrokresistente sorter

Ved mere udbredt smitte af kålbrok i marken kan der dyrkes kålbrokresistente sorter. De kålbrokresistente sorter (Alasco, Archimedes, DK Platinium, SY Alibaba m.fl.) indeholder alle det samme resistensgen. Der er flere steder fundet smitteracer af kålbrok i Danmark, som kan angribe de resistente sorter. De fleste steder vurderes resistensen dog endnu at være effektiv.

Hybridsorter spalter ud, så en del af spildplanterne fra de kålbrokresistente sorter vil også være modtagelige for kålbrok og vil opformere smitten.

De kålbrokresistente sorters udbytteniveau ligger under de bedste vinterrapssorters udbytteniveau. Se Sortsvalg i vinterraps. Der kan laves et regnestykke for tab ved angreb af kålbrok og tab ved dyrkning af den resistente sort med et lavere udbytte. Hvis der f.eks. er angreb af kålbrok i 15 procent af marken, og udbyttetabet i de angrebne områder er 50-75 procent, så er tabet i hele marken 8-11 procent, hvilket svarer til tabet i nogle af de kålbrokresistente sorter. Problemet er dog, at udbredelsen af kålbroksmitten i jorden ikke kendes med sikkerhed.

Tidlig såning fremmer

Tidlig såning af vinterraps fremmer kålbrok, især hvis jordtemperaturen er høj. Raps skal dog sås relativt tidligt for at give et højt udbytte, men undgå ekstrem tidlig såning i marker med hyppig rapsdyrkning. I år vil tørkens varighed være afgørende for såtidspunktet.

Vær opmærksom på jordsmitte

Kålbroksmitte spredes via jord på maskiner. Blot 1 gram kålbroksvulst indeholder mellem 100 millioner og 200 millioner sporer. Det er derfor en god ide at rengøre ploven og andre maskiner med meget jord, når man kører fra en smittet mark til en ny mark.

Korsblomstrede efterafgrøder

Sennep som efterafgrøde frarådes som bekendt i sædskifter med raps, da sennep opformerer kålbrok.

Olieræddike opformerer kun kålbrok i meget begrænset omfang. I oktober 2017 blev i alt 50 marker med efterafgrøde af olieræddike undersøgt for evt. angreb af kålbrok. I de fleste af markerne havde der været raps relativ hyppig i sædskiftet. Der blev fundet kålbrok i olieræddike i 18 procent af markerne og med op til 6 procent angrebne planter. Der blev fundet rapsspildplanter i ca. 1/3 af markerne med et varierende antal.

Undersøgelsen viste, at olieræddike i begrænset omfang kan opformere smitstof af kålbrok. Undersøgelsen viste også, at spildplanter af raps ofte forekommer i større eller mindre grad i olieræddike i sædskifter med hyppig raps. Se billede 3. Rapsspildplanter kan give et falsk sædskifte og kan opformere kålbrok. Se nærmere om undersøgelsen i Undersøgelse af kålbrokangreb i efterafgrøde af olieræddike.

Ved hyppig dyrkning af raps kan der opformeres smitteracer af kålbrok, som angriber olieræddike. Olieræddike kan også opformere sædskiftesygdommen kransskimmel i raps. Olieræddike som efterafgrøde frarådes derfor i sædskifter med hyppig rapsdyrkning (3 rapsfrie år eller mindre).

Foderradisen Structurator blev i udførte forsøg med kålbroksmitte i jorden ikke angrebet af kålbrok. Structurator er dog en korsblomstret plante, så ved hyppig rapsdyrkning kan det ikke udelukkes, at Structurator også kan blive angrebet.


Billede 1. Angreb af kålbrok i tidligt sået vinterraps fotograferet i oktober 2016.


Billede 2. Kålbrok på rapsspildplanter med 2-3 løvblade i rapsstub fotograferet i september 2017.


Billede 3. Spildplanter af vinterraps i efterafgrøde af olieræddike fotograferet i februar 2017.

Kontakt din lokale rådgivningsvirksomhed, hvis du vil vide mere om dette emne.