Rugsorters modtagelighed for meldrøjer

https://sp.landbrugsinfo.dk/SiteCollectionImages/projektsitet_Promilleafgiftsfonden.jpg

Der var kun relativ små forskelle i modtageligheden blandt de dyrkede sorter.

Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg har i 2018 via kunstig smitte undersøgt en række rugsorters modtagelighed for meldrøjer.

Rugsorterne har været udsået i små forsøg med parceller på 2 m2 med triticale som værne-parceller rundt om hver parcel. Hver sort er testet i 2 gentagelser.

Forsøget er smittet med sporer af meldrøjersvampen 2 gange under blomstringen (24. og 27. maj). Selvom det har været tørt, har smittebetingelserne været gode. Forsøget er smittet om aftenen, hvor der har været tilstrækkelig fugt, så svampen har kunnet spire.

Der er talt antal angrebne aks ud af 100 aks og på 3 datoer (19/6, 2/7, 4/7). Efterfølgende er aksene høstet og tærsket. Hvorefter er mængden af meldrøjer i den høstede vare bestemt. Resultaterne fra tællinger af angrebne aks er vist i figur 1, mens resultaterne fra de høstede prøver er vist i figur 2. Der har været en moderat sammenhæng (R2 = 0,59) mellem tælling i marken og den høstede prøve. Palazzo viste den dårligste sammenhæng mellem de to metoder. Den mest sikre måling er mængden af meldrøjer i den høstede vare.

Resultater fra tilsvarende undersøgelser i udlandet har vist, at rangordenen af sorter kan variere betydeligt imellem opgjorte forsøg. Her er det værd at være opmærksom på, at man f.eks. i Tyskland tester alle sorter rene, og ingen sorter testes med 10 procent iblanding af en populationssort, der forbedrer bestøvningen og dermed reducerer angrebet af meldrøjer. I forsøgene på Flakkebjerg er sorterne testet med iblanding af 10 procent populationssort i de tilfælde, hvor sorterne sælges med en populationssort iblandet.

De enkelte sorters blomstringstidspunkt i forhold til smittetidspunkterne i forsøgene kan påvirke resultaterne. De fleste sorter var begyndt at blomstre d. 23 maj, og ved sidste smittetidspunkt d. 27. maj var der fuld gang i blomstringen hos alle sorter. Den 23. maj – dagen før første smittedato - er det noteret, at KWS Florano, KWS Livado, KWS Binntto og KWS Serafino knapt var begyndt at blomstre, men på sidste smittetidspunkt (d. 27. maj) blomstrede alle sorter meget kraftigt.


Figur 1. Procent angrebne aks, gennemsnit af 3 bedømmelsestidspunkter hhv. procent angrebne aks på 1. bedømmelsestidspunkt.


Figur 2. Vægtandel af meldrøjer i høstet kornprøve fra 1 m2.


Figur 3. Korrelation mellem de 3 bedømmelser i marken og meldrøjer i høstet kornprøve.

Konklusion

Den danske screening for meldrøjermodtagelighed i rug har vist betydelige forskelle imellem de testede sorter. Imellem de dyrkede sorter har forskellene dog være begrænset.

Det er værd at sammenholde de danske tal med data fra den tyske afprøvning. Se tabel 1. Denne afprøvning gennemføres hvert år på 5 lokaliteter, ligesom der smittes kunstigt 4 gange under blomstring. Den tyske rangorden viser også forholdsvis ensartet modtagelighed imellem de fleste dyrkede sorter (karakter 3 eller 4). SU sorternes højere karakter i den tyske afprøvning kan hænge sammen med, at disse er testet uden 10 procent iblanding af en populationssort. Tyskerne angiver, at det godt kan variere fra år til år, hvor effektiv effekten er af iblanding af populationssorten.

Se nærmere i Rugsorters modtagelighed for meldrøjer.

Smitteforsøgene ved Aarhus Universitet planlægges fortsat i 2019.

Tabel 1. Modtagelighed mod meldrøjer jævnfør tysk sortsliste

Sort Modtagelighed for meldrøjer,
1-9 skala,
hvor 9 er mest modtagelig
Helltop 4
KWS Binntto 4
KWS Bono 4
KWS Livado 43)
KWS Serafino 32)
KWS Vinetto 4
SU Arvid 51),3)
SU Cossani 51)
SU Performer 61)

Sorterne sælges kun iblandet 10 procent af populationssorten Dukato

KWS oplyser, at sorten får denne karakter i den nye udgave af Beschreibende Sortenliste.

KWS hhv. Saaten Union oplyser, at sorten har fået denne karakter ved BSA, men data er ikke vist.