Effekten af udsåning af forskellige planter i raps mod rapsjordloppeangreb

https://sp.landbrugsinfo.dk/SiteCollectionImages/projektsitet_Promilleafgiftsfonden.jpg

Isåning af sennep havde bedst effekt i engelske forsøg, men der er mange ubesvarede spørgsmål.

Ved NIAB i UK er der de sidste 3 år udført forsøg med såkaldte ”companion crops” i vinterraps. Det isås forskellige planter i raps, som skal medføre mindre angreb af rapsjordlopper i rapsen. Planterne sås samme dag som rapsen. Undersøgelserne er ikke publiseret pt. men nedenfor under kilde ses hele Simon Kightley’s præsentation.

I figur 1 ses forsøgsplanen. Der er på 3 lokaliteter udsået 4 forskellige og ret høje udsædsmængder af raps nemlig 60 til 120 planter pr. m2. Der er forsøgsled uden udlæg samt med 3 forskellige blandinger af udlæg nemlig bukkehorn (blanding A), en blanding af pak choi/kinakål/ruccola/hør (blanding B) samt en blanding af forskellige kløverarter og vikke (blanding C).

I figur 2 ses forsøgsparcellerne med de 3 blandinger isået.


Figur 1. Forsøgsplanen for de 3 forsøg. Se tekst.


Figur 2. Fotos af de 3 blandinger i raps.

I figur 3 ses resultatet af 1 forsøg. Det fremgår, at der er mindre angreb af rapsjordlopper i raps, når der er udsået blanding B (korsblomstrede og hørfrø), fordi rapsjordlopperne også gnaver på de isåede korsblomstrede planter. Der er dog næsten uændret gnav på rapsen ved isåning af blanding A og C. I figur 4 ses resultater fra 2 lokaliteter. Skaden af rapsjordlopper er angivet på en 1-5 skala, hvor 5 er mest skade.

Det angives, at frost ikke førte til udvintring af de udsåede planter i 2015/16, og at testede ukrudtsmidler heller ikke var effektive. Især blanding B af korsblomstrede/hør var svær at slå ned og udkonkurrerede rapsen.


Figur 3. Gnav af rapsjordlopper på raps og de udsåede planter.


Figur 4. Gnav af rapsjordlopper på raps og de udsåede planter i 2 forsøg.

I figur 5 ses udbytter i et forsøg uden angreb af rapsjordlopper, hvor blanding B resulterede i et lavere rapsudbytte.


Figur 5. Udbytter af raps i renbestand og ved isåning af blanding A, B og C i et forsøg uden angreb af rapsjordlopper.

I figur 6 ses forsøgsplanen for 2016/17, hvor hvid sennep er medtaget. I figurerne nedenfor ses fotos fra nogle af forsøgsparcellerne. I efteråret 2016 udvintrede rapsen ved Cambridge pga kraftige angreb af rapsjordlopper.


Figur 6. Forsøgsplan for 2016/17.


Figur 7. Ingen overlevende rapsplanter, isåning af bukkehorn.


Figur 8. Ingen overlevende rapsplanter, isåning af korsblomstrede.


Figur 9. Ingen overlevende rapsplanter, isåning af boghvede (Fagopyrum esculentum).

Af figur 10 fremgår, at der var mindst skade af rapsjordlopper ved udlæg af blandingen med sennep.


Figur 10. Angreb af rapsjordlopper (1-5 skala, hvor 5 er meget angreb) ved udsåning af forskellige blandinger.


Figur 11. En god ”companion afgrøde” hhv. en dårlig ”companion afgrøde”.


Figur 12. Rapsen blev hæmmet ved udsåning af blandingen med sennep, og udbyttet var lavere.

Det angives, at alle isåede arter bortset fra ruccola (Eruca sativa) udvintrede som følge af frost i 2017 forsøgene.

Konklusion

Det konkluderes, at ”companion crops” kan have et potentiale, og at hvid sennep ser bedst ud, men at der er behov for et meget stort forsøgsarbejde på området. I 2017-18 forsøgene indgår udelukkende hvid og brun sennep.

Kilde: Cabbage stem flea beetles and the neonic ban – UK perspective (Simon Kightley & Cheryl Turnbull).