Angreb af larver i frøgræs og vintersæd

https://sp.landbrugsinfo.dk/SiteCollectionImages/projektsitet_Promilleafgiftsfonden.jpg

Af hensyn til evt. omsåning er det vigtigt at kende larvernes forpupningstidspunkt. Nogle af larverne fortsætter deres skade i foråret. Kun enkelte af arterne kan bekæmpes.

Der er dette efterår modtaget meldinger om angreb af græsmøl og løvsnudebiller i frøgræs. I tabel 1 ses en oversigt over forskellige larver, der kan gøre skade i frøgræs og vintersæd i efteråret. Nederst er der vist billeder af larver og angreb.

Det er vigtigt at vide, hvilke afgrøder der kan angribes og kende larvernes forpupningstidspunkt. Herved kan det vurderes, hvad der kan sås ved evt. omsåning, og hvornår der kan sås, så den nye afgrøde ikke også bliver ædt. Ved angreb af gåsebiller kan der eksempelvis ved omsåning ikke sås vintersæd igen, mens alt kan sås om foråret. Ved angreb af aksløber vil både vintersæd og vårsæd blive angrebet ved omsåning, hvis vårsæden ikke sås meget sent. Der kan derfor ved kraftige angreb af aksløber kun sås bredbladede afgrøder.

Tabel 1. Oversigt over larver i korn og græsser.

Skadedyr Angriber Forpupningstidspunkt
Skaden fortsætter forår    
Aksløber Korn, græsser og majs Slutningen af maj til primo juni
Græsmøl Korn og græsser April-maj (nøjagtigt tidspunkt er ikke angivet)
Smeldere Alle afgrøder 4-årig udvikling, værst 2. og 3. år efter ompløjning af græs og værst efter flere års græs
Stankelben Alle afgrøder Primo juni
Skaden stopper efterår    
Løvsnudebiller Korn og græsser Fra omkring 1. uge af oktober
Gåsebiller Korn og græsser, men til tider også andre afgrøder Forår

Der ses relativt sjældent gnav af stankelben om efteråret.

Bortset fra stankelben og aksløber er der ikke nogen muligheder for kemisk bekæmpelse. Avaunt har en mindre anvendelse til brug mod stankelben og aksløber i græs, frøgræs og kløvergræs i efteråret. Avaunt må også anvendes mod aksløber i korn. Se nærmere i PlanteNyt nr. 1898 og 2129.

Avaunt er et kontaktmiddel, der binder sig i vokslaget på bladene. Midlet virker ved, at skadedyrene æder bladene. Midlet virker derfor ikke mod skadedyr, der hovedsagelig æder rødder og stængelbasis, dvs. der er ikke effekt mod de øvrige larver i tabel 1.



Billede
1. Aksløberlarver.

Billede 2. Angreb af aksløberlarver i vintersæd i efteråret. Det er typisk, at larverne trækker bladene
ned i jorden og æder dem. Der ses derfor også små huller i jorden.



Billede 3. Angreb af aksløber i rødsvingel i oktober i tidligere år. Foto: Vera Jacobsen, DLF.

Billede 4. Græsmøllarve.

Billede 5. Angreb af græsmøllarver i 4. års engrapgræs fotograferet 6. september 2018.
Foto: Vera Jacobsen, DLF.

Billede 6. Smeldere har en 4-årig udvikling. Her larver fra 3 forskellige år.
Foto: G. Klingenhagen, LWK, NRW.

Billede 7. Angreb af smeldere i vinterbyg i september i tidligere år.

Billede 8. Angreb af smeldere i vinterbyg i september i tidligere år.

Billede 9. Larve af stankelben omkring 0,5 cm fotograferet 17.oktober i tidligere år.
Foto: Søren Severin, Corteva.

Billede 10. Larve af stankelben om foråret.

Billede 11. Løvsnudebillelarver er lemmeløse og ligger i c-form og har brunt hoved.
Fotograferet omkring 1. oktober i tidligere år, hvor de første larver er begyndt at forpuppe sig.
Foto: Torben Kejser, VKST.

Billede 12. Gnav af løvsnudebillelarver på stængler af vinterbyg efter 2. års engrapgræs
fotograferet omkring 1. oktober i tidligere år. Foto: Torben Kejser, VKST.

Billede 13. Overbidte stængler af rug som følge af angreb af gåsebillelarver på let jord fotograferet 24. september i tidligere år. Foto: Anders Vestergaard, LMO.