AP 6 Sæt fokus på dine kunders finansielle overblik

https://sp.landbrugsinfo.dk/SiteCollectionImages/projektsitet_Promilleafgiftsfonden.jpg

Unik mulighed: Arranger et møde, hvor dataekspert Arne Oksen og finansieringsekspert Kenneth Kjeld-gaard holder gratis oplæg om de finansielle data, som findes i Ø90, og hvilke muligheder der er for at skabe et finansielt overblik for kunderne.

I kan arrangere et møde, hvor I sætter fokus på at udnytte de data, der er på det finansielle område i bl.a. Ø90 til f.eks. at give jeres kunder et finansielt overblik. Et overblik, der giver information om låneporteføljen, fremtidig påvirkning af likviditet osv.

 

Oplæggene

Arne Oksens oplæg besvarer spørgsmål som ”Hvad er god datakvalitet, når man skal skabe et finansielt overblik?”, ”Hvordan opsamles data?” og ”Hvilke værktøjer findes til at hente eksisterende data?”

 

Kenneth Kjeldgaards oplæg vil svare på spørgsmål som ”Hvilke muligheder giver de eksisterende data, og hvad kan de bruges til?”, ”Hvilke nye muligheder giver det, hvis der suppleres med ekstra data?”, ”Hvordan opsættes finansiel oversigt og låneportefølje?”, ”Hvilken rådgivning kan lægges ovenpå?” Endelig vil Kenneth demonstrere et konkret værktøj.

 

Oplæggene varer samlet ca. 2 timer inkl. tid til spørgsmål og diskussion.

 

Vores tilbud er at deltage ved et arrangement arrangeret af jer med disse to oplæg. I vælger selv, om mødet skal være for kunderne eller for egne rådgivere.

 

Praktisk information og tilmelding

Tilbuddet gælder fra uge 47 til 51 i 2018, hvor vi har mulighed for at deltage i fem arrangementer.

 

Ønsker I at benytte jer af tilbuddet, så send en mail til bss@seges.dk Tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet, så når de fem arrangementer er booket, frafalder tilbuddet.

 

Efter tilmelding kontakter vi jer for at aftale nærmere tidspunkt for arrangementet.