AP 1 Rest til jordleje før EU-støtte

https://sp.landbrugsinfo.dk/SiteCollectionImages/projektsitet_Promilleafgiftsfonden.jpg

Nøgletallet ”Rest til jordleje før EU-støtte” viser, hvor stor en værdi der er skabt ved at drive jorden, og hvor meget driften af jorden kan betale til jordlejen.

Med andre ord – hvor meget kan driften bidrage til forrentning af jorden og/eller til forpagtningen af jorden – efter at alle andre omkostninger er trukket fra bruttoudbyttet?

Det er et vigtigt nøgletal, der illustrerer, om jordens værdi og forpagtningens pris passer til det afkast, der kommer ud af at drive jorden. Afkastet fra jorden kan ikke udelukkende tilskrives jordens kvalitet i form af bonitet, dræning, muligheder for vanding mv., men afhænger selvfølgelig også af den enkelte landmands evner og dyrkningsforhold de enkelte år. Men kan den enkelte landmand som gennemsnit over en længere periode ikke skabe et driftsbidrag til forrentning af jorden og til betaling af en eventuel forpagtning, kan det betyde flere ting. Dels kan jorden være købt for dyrt eller værdiansat for højt, dels betales der måske en for høj pris for forpagtningen. Ikke mindst besidder den enkelte landmand måske ikke de kompetencer, der kræves for at skabe den nødvendige værdi ud af jorden.

Figur 1 viser spredningen i rest til jordleje før EU-støtte for salgsafgrøderne korn, frø og raps for bedrifter med overvejende planteproduktion henholdsvis overvejende svineproduktion. Som det også har været tilfældet tidligere år, ligger bedrifterne med overvejende svineproduktion med en højere ”rest til jordleje før EU-støtte” end på bedrifter med overvejende planteproduktion. Det skyldes både lavere stykomkostninger på grund af lavere gødningsomkostninger og lavere kapacitetsomkostninger. Til gengæld er jordlejen højere på bedrifterne med overvejende svineproduktion (ser figur 3), således at de gennemsnitlige resultater efter jordleje og EU-støtte for driftsgrenene på henholdsvis lerjord og sandjord er på samme niveau, men med et bedre resultat på lerjord på 300 – 400 kr. pr. ha.

Figur 1. Spredningen i ”Rest til jordleje før EU-støtte”, fordelt på jordtype og bedriftstyperne planteproduktion og svineproduktion

Figuren viser også, at mellem 40-70 pct. af bedrifterne kan bidrage til jordlejen fratrukket EU-støtte, og at kun en mindre del heraf opnår en indtjening, der kan dække jordlejen fratrukket EU-støtte.

Figur 2 viser det samme billede for konventionelle kvægbedrifter med salgsafgrøder, men også at de økologiske mælkeproducenter opnår en ”rest til jordleje før EU-støtte”, der er markant højere end for de konventionelle bedrifter. For disse bedrifter er der kun få bedrifter, der ikke kan bidrage til jordlejen fratrukket EU-støtte, og heraf ligeledes få, der IKKE kan dække hele jordlejen fratrukket EU-støtten.

Figur 2. Spredningen i ”Rest til jordleje før EU-støtte”, fordelt på lerjord og sandjord, med og uden vanding, på bedrifter med mælkeproduktion

 

Figur 3. Jordleje fratrukket EU-støtte for salgsafgrøder på bedrifter med overvejende planteproduktion, svineproduktion og mælkeproduktion.

Figur 3 viser, at jordlejen fratrukket EU-støtte er højere på bedrifter med overvejende svineproduktion end på bedrifter med overvejende planteproduktion, hvilket stemmer godt overens med den højere indtjening på disse bedrifter. På kvægbedrifterne med lerjord er jordlejen fratrukket EU-støtte højest, hvilket igen stemmer godt med indtjeningen på disse bedrifter. Jordlejen fratrukket EU-støtte på økologiske bedrifter ligger højest blandt kvægbedrifterne.

Figur 4. Rest til jordleje før EU-støtte på alle bedrifter med salgsafgrøder i 2016 og 2017.

Stigning i indtjeningen fra 2016 til 2017

Stigningen i ”rest til jordleje pr. ha før EU-støtte” fra 2016 til 2017 er meget markant. Det skyldes især den markante fremgang i udbytterne fra de meget lave udbytter i 2016 til de fine udbytter i 2017 med bedre vækstvilkår.