AP 6 Gældsprocent påvirker renten mere end afkastningsgrad

https://sp.landbrugsinfo.dk/SiteCollectionImages/projektsitet_Promilleafgiftsfonden.jpg

Landmænd betaler i gennemsnit 5,5 procent i rente og har pengeinstitutlån for 4,7 mio. kroner. Det viser ny analyse. Den peger samtidig på, at gældsniveauet er vigtigere end virksomhedens afkastningsgrad, når renten til pengeinstituttet skal fastlægges.

59 procent af de danske heltidsbedrifter har et eller flere pengeinstitutlån i danske kroner, og 14 procent har lån i udenlandsk valuta. Det fortæller en ny beregning af rentesatsniveauet for pengeinstitutlån på heltidsbedrifter. Den viser samtidig, at landmændene i gennemsnit betaler 5,50 % i rente for danske lån og 5,45 % i rente for lån i udenlandsk valuta.

 

Planteavlerne har færrest lån og låner mindst

I gennemsnit har de bedrifter, der har pengeinstitutlån i danske kroner, lån for 4,7 mio.kr. – udover kassekreditten, mens de bedrifter, der har lån i udenlandsk valuta, i gennemsnit har lån for 4,4 mio. kroner. Hvis man ser på driftsgrensniveau, har kvæg- og svineproducenterne de største pengeinstitutlån i danske kroner med et gennemsnit på 5,6 mio. kroner for kvægproducenterne og 5,7 mio. kroner for svineproducenterne, mens planteavlerne i gennemsnit har lån for 2,3 mio. kroner. Udover at have de mindste pengeinstitutlån har planteavlerne også den laveste andel af bedrifter med lån, idet kun 45 % af planteavlerne har pengeinstitutlån, mens 61 % af svineproducenterne og 67 % af kvægproducenterne har banklån udover kassekreditten.

 

Gældsprocenten afgør rentesatsen, ikke afkastningsgraden

Ikke overraskende viser renteanalysen, at der er en sammenhæng mellem gældsprocenten og den rentesats, der betales. Jo lavere gældsprocent en landmand har, jo billigere kan han låne penge – og dette er uafhængigt af driftsgrene. Analysen peger også på, at der ikke er en tydelig sammenhæng mellem afkastningsgrad og rentesats. Dette skyldes, at gældsprocenten og de samlede lån i realkreditinstitut og pengeinstitut, set i forhold til virksomhedens værdi, er mere væsentlige parametre end afkastningsgraden, når et pengeinstitut skal vurdere og prissætte et låneforhold. Dog ser det ud til, at bedrifter med en gældsprocent over 60 har en lavere rentesats, hvis de har et højt afkast. Dette er ikke tilfældet ved de bedrifter, der har en gældsprocent under 60. Dermed konkluderer analysen, at gældsniveau er betydeligt vigtigere end virksomhedens afkastningsgrad, når man skal sammenligne og analysere renteniveauer ved pengeinstitutlån.

 

6,1 % i rente på kassekreditten

Undersøgelsen har også set på den gennemsnitlige rentesats for kassekreditter. Her viser analysen, at den beregnede gennemsnitlige kassekreditrente for heltidsbrug i 2017 lå på 6,1 %. Denne beregning indeholder dog ikke diverse provisioner, blandt andet genforhandlingsprovisionen, hvilket betyder, at den reelle omkostning ved kassekreditten vil være højere. Ved ultimo 2017 var det gennemsnitlige træk på kassekreditten for heltidsbrug på ca. 1,4 mio.kr. – uanset driftsgren.

Analysen viser, at der er en entydig sammenhæng mellem gældsprocent og den rentesats, der betales for træk på kassekreditten. Ikke overraskende betyder en højere gældsprocent, at kassekreditten koster mere. Dem, der har en gældsprocent over 80, betaler 6,5 % i rente, mens dem, der har en gældsprocent på 60-80 %, betaler 6,1 % i rente, og dem, der har en gældsprocent under 60 %, betaler kun 5,7 % i rente.

 

Få mere at vide her

Du kan læse mere om renteanalysen i notatet ”Landbrugets niveau for rentesatser og afdrag til pengeinstitutter”.