Forbedret næringsstofudnyttelse i planteproduktionen

https://sp.landbrugsinfo.dk/SiteCollectionImages/projektsitet_LD_16.jpg
Tilmeld nyheder om projektet
success
failure

Formålet er at forbedre næringsstofudnyttelsen i dansk landbrug ved at foretage en mere målrettet gødskning efter planternes behov. Det vil både give landmanden en øget indtjening og reducere risikoen for tab af næringsstoffer til det omgivende miljø. Samtidig vil kvaliteten af afgrøden blive forbedret. 

Med henblik på at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer i handelsgødning gennemføres forsøg med forskellige udbringningsmetoder i vår- og vintersæd. Der gennemføres forsøg i majshelsæd og i vinterhvede, hvor forskellige bredspektrede mikronæringsstofblandinger afprøves. Danske og udenlandske analysemetoder til bestemmelse af mikronæringsstoffer i jordprøver sammenlignes for at få et beslutningsgrundlag til at afgøre, om det kan anbefales, at der i Danmark skal anvendes en mere internationalt udbredt metode. I græs gennemføres en undersøgelse af, om gødskningsstrategien kan forbedres ved at anvende planteanalyser.

Tilførsel af husdyrgødning bidrager med mere end halvdelen af den samlede tilførsel af kvælstof til landbrugsjorden og en endnu højere andel af tilført fosfor, kalium og magnesium. En fortsat forbedring i udnyttelsen af næringsstoffer i husdyrgødning har derfor stor effekt på den samlede næringsstofudnyttelse.  Der gennemføres forsøg i vinterraps for at finde den optimale udbringningsmetode om efteråret samt forsøg i vinterhvede med fuldgødskning ved gylleudbringningen. Endvidere gennemføres forsøg med forskellige strategier for gylleudbringning i vårbyg.

I forsøg med kvælstof til forskellige afgrøder intensiveres arbejdet med at finde metoder til en mere præcis fastsættelse af kvælstofbehovet på markniveau. Dette inkluderer en afprøvning af plantesensorer.

Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 237.
En analyse af ca. 12.000 marker fra 591 husdyrbedrifter viser, at både fosfor- og kaliumtallet falder signifikant, jo større afstanden mellem mark og bedrift er.
Majsen er i år meget udsat for specielt bormangel på grund af det tørre vejr. Forsøg med mikronæringsstoffer til majs har i 2014-2016 vist merudbytter (ikke signifikante) for tilførsel af mangan og bor.
Majsen er i år meget udsat for specielt bormangel på grund af det tørre vejr. Forsøg med mikronæringsstoffer til majs har i 2014 og 2015 vist merudbytter for tilførsel af mangan og bor, men ingen forsøg viser signifikant udbytte for mangantilførsel.
Majs - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 374.
Kvælstofbalancen i den netop overståede høst og vejrforholdene i sensommeren gør, at kvælstofindholdet i jorden sandsynligvis er højere end normalt, og derfor vil behovet for kvælstofgødskning i efteråret være lavere end normalt.
Med en øget kvælstofkvote kan det være interessant at tilføre en del af kvælstoffet som en bladgødskning i blomstringsfasen.
Planteanalyser kan være et godt hjælpemiddel til at diagnosticere ”problemmarker” og ”problemområder” og til at få fokus på en optimal næringsstofforsyning. Der er udviklet et regneark, som kan anvendes ved fortolkning af resultaterne.
Der er stor variation i indholdet af svovl og kalium i græs og kløvergræs. Det kan derfor være en god idé at tjekke kaliumniveauet med en planteanalyse ved 1. slæt, eller når væksten af 2. slæt er kommet i gang.
Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 224.
Efter- og mellemafgrøder - Oversig over Landsforsøgene 2016 side 185.
En del af landsforsøgene 2015 var i større eller mindre grad anlagt med formålet at undersøge udbytteeffekterne af tilførsel af mikronæringsstoffer. Få et overblik over disse forsøg og hvilken effekt tilførsel af mikronæringsstoffer må vurderes at have.
Læs om modeller for fastsættelse af mængder og tilførselstidspunkter for kvælstof til vinterraps om foråret i England, Tyskland, Sverige og Danmark. Modellerne sammenlignes med den danske metode til at fastætte kvælstofbehovet.
Kvælstofbehovet kan fastsættes ud fra et normtal for afgrøden efterfulgt af korrektioner for den enkelte mark eller ved at anvende forskellige værktøjer/målinger
Såning af vinterbyg senest 7. september er et alternativ til pligtige efterafgrøder. Generelt anbefales tidlig såning af vinterbyg ikke, fordi risikoen er for stor. Afvej fordele mod ulemper og risici.
Overvej, om det kan være en god idé for dig at så vinterhvede tidligt i efteråret 2016, der er både fordele og ulemper.
Tidlig såning af vinterrug er godkendt som alternativ til pligtige efterafgrøder ved såning senest 7. september. Overvej om du skal så rugen tidligt.
I efteråret 2015 blev der anlagt fire forsøg med tildeling af kvælstof og fosfor til vinterhvede ved såning. I især et af dem var der kraftig respons for tilførsel af fosfor, mens responsen for kvælstof var beskeden i alle fire forsøg.
Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 2019.
Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 239.
Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 230.
Den højere kvælstofkvote og ny viden gør, at kvælstofstrategien til vinterraps bør revideres. Hold igen med gødning til første tildeling og vent med sidste tildeling til hen imod blomstring.
Den bedste gødningseffekt fås ved placering af handelsgødning ved såning, mens den dårligste effekt fås af udbringning på jordoverfladen efter såning.
Når væksten kommer i gang, er det tid at vurdere, om der er behov for at tilføre bor til vinterrapsen.
I år øges kvælstofnormen til vinterbyg med 20-25 kg i forhold til sidste år. Overvej strategien for kvælstoftildeling og pas på lejesæd
I år øges kvælstofnormen til vinterhvede med 25-30 kg i forhold til sidste år. Overvej evt. en tredeling af kvælstoftildelingen.
I år øges kvælstofnormen til vinterrug med 20-25 kg i forhold til sidste år. Overvej strategien for kvælstoftildeling og pas på lejesæd.
Græsmarksplanter - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 355.
Det er blevet undersøgt, om danske analysemetoder for mikronæringsstoffer (Cu, Zn, B og Mn) i jordprøver kan erstattes af internationale metoder (CAT-metoden og M3-metoden), hvor alle mikronæringsstoffer ekstraheres i samme ekstrakt.
Generelt er manganmangel i vintersæd ikke særlig udbredt på nuværende tidspunkt. Men tjek markerne systematisk for manganmangel nu og udsprøjt mangan ved konstateret manganmangel.
Ved begyndende strækningsvækst er det en god idé at gå vintersædsmarkerne igennem for at tjekke, at der ikke pletvis af mangel på mangan, svovl eller andre næringsstoffer
Lavere kvælstofbehovet til vårbyg sået i maj måned vurderes at være 10-20 kg kvælstof pr. ha lavere end vårbyg sået til normal tid på grund af et lavere udbyttepotentiale
Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 204.
Efter- og mellemafgrøder - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 197.
Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 252.
En del ensilageprøver viser relativt lave indhold af svovl og kalium. Forsøg har vist, at ekstra tilførsel af svovl og kalium i handelsgødning ofte øger udbyttet, og i nogle tilfælde er merudbyttet endda rentabelt.
Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 225.
Mikronæringsstoffer skal kun tilføres, hvor der er en begrundet mistanke om mangel. Det mener både SEGES og forskere.
Forskellige kvælstoftyper virker forskelligt ved udbringning i vintersæd. Derfor skal udbringningstidspunkt og -teknik afpasses efter gødningstypen.
I 2016 gennemføres et stort antal forsøg og demonstrationer for at undersøge mulighederne for at forbedre næringsstofudnyttelsen.
Se eksempler på gødninger, der er velegnede til udsprøjtning, bl.a. til dækning af behovet for mikronæringsstoffer.
Der er gennemført systematisk indsamling og analyse af planteanalyser. Formålet er at belyse, om afgrøderne generelt er tilstrækkeligt forsynet med næringsstoffer.
Tjek indholdet af kvælstof, kalium og andre næringsstoffer med en planteanalyse, hvis der er begrundet mistanke om underforsyning
I artiklen sammenholdes resultaterne af analyser af 30 jorders fosforindhold gennemført med forskellige kommercielle metoder. Olsen-P metoden er standard i Danmark.
SEGES har bedt DCA sammenholde JB bestemt i landsforsøgene tilbage til 1984 med farvekoden og JB aflæst på det nye og det gamle jordtypekort.
Stigende N - Kvælstofmængder til sukkerroer med sugeceller, Lolland - Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 249.
Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 204 og 222.
Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 204 og 209.
Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 207 og 227.
Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 206.
Stigende N - Kvælstofmængder til vårbyg og kvælstofmængder til vårbyg uden husdyrgødning - Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 203.
Stigende N - Kvælstofmængder til majshelsæd uden husdyrgødning - Majs - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 372.
Efter- og mellemafgrøder - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 193.
Efter- og mellemafgrøder - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 195.
Siden efteråret 2015 har der været flere muligheder for at anvende efterafgrødeblandinger som både kan tælle som MFO-efterafgrødeblandinger og som pligtige efterafgrøder
Gødskning - Oversigt over Landsforsøgene 2016 side 228.
Behovet for svovl, kalium og bor forventes også i år at være større end normalt, fordi vinternedbøren har været betydeligt over normalen.